Gå til hovedindhold

Bassinregler

God hygiejne er vigtig, når du bruger bassinet. Inden du tager del i bassintræningen, bedes du derfor forholde dig til denne vejledning.

Indhold

    Bemærk at særlige regler gør sig gældende i følgende bassiner Frederiksberg Hospital, Vandspejlet samt Frederikssund Hospital.

    Hygiejneregler:

    •        Tag alle smykker inklusiv piercinger og vielsesringe af.
    •        Makeup, creme og lignende skal du vaske af.
    •        Gå på toilettet, inden du tager brusebad (urinproduktionen øges ved ophold i bassinet).
    •        Vask dig grundigt med sæbe inden du tager badetøj på.
    •        Vær særligt omhyggelig med fødder, under arme, i skridtet og håret skal være nyvasket.
    •        Du bedes anvende badehætte eller gøre håret vådt, før du går i bassinet.
    •        Anvendt badebeklædning skal være ren.
    •        Benyt gerne badesandaler af hygiejniske og sikkerhedsmæssige årsager.

    Ingen adgang til bassinet ved tilfælde af problemer med følgende:

    •        Åbne sår større end din lillefingernegl.
    •        Fodvorter og fodsvamp.
    •        Smitsomme infektioner f.eks. forkølelse, diverse betændelsesformer, opkast, diarre, hudinfektioner         eller lignende.
    •        Kemoterapi ved højdosis under behandling og 5 dage efter endt behandling.
    •        Strålebehandling indtil ca. 20 dage efter endt stråling.
    •        Smitsom leverbetændelse.
    •        Svagt hjerte/visse hjertesygdomme.
    •        Anstrengelsesudløst astma.
    •        Ufrivillig vandladning mm.
    •        Brugere med menstruation må ikke benytte bassinet, medmindre man anvender tampon.
    •        Du skal anvende badehætte, hvis du har nyfarvet hår.

     

    Kontakt Gigtskolen, hvis du er i tvivl om ovenstående.